Vi vil her beskæftige os med firmalogoer som optræder på overvejende danske dåser. Det vil ikke foregå i nogen speciel rækkefølge som udgangspunkt, men udvikler det sig til en mere omfattende historie, vil materialet antagelig blive redigeret i en eller anden form.

Medova tedåse, 1907

Medova tedåse, med firmalogo, fra 1907. Her ses den varemærke beskyttede tegning som herefter optræder på en del af Medova thedåserne.

Irmapige-tegning

Her ses den første Irmapige-tegning som Carl Schepler lod varemærke registrere første gang i slutningen af 1913. Året efter optræder Irma-navnet for første gang sat ifm irmapige tegning. Hermed synes al diskussion om irmadåser fra før 1913 at være forstummet. Burde ihf være det. Muligvis tegner Sofus Greiffenberg Irmapigen i årtiet før, men det virker langtfra sandsynligt at Carl Schepler skulle have iværksat dåseudgivelser fra før han havde sikret, og retsligt beskyttet, sin rettighed til varemærket.
At margarinepigens navn skulle have været det tungevridende navn Jrma og ikke Irma, som det påstuleres i Irma`s såkaldte 125 års jubilæumsbog fra 2011, har panelets research ikke kunnet finde belæg for.

C.R.Evers

Det viste sig over måde, at evers logoet var godt og særdeles levedygtigt. Mener det holdt et helt århundrede og lidt til. Det oprindelige vi her har for os, gennemgik en hel del mindre forandringer op igennem nittenhundrede tallet, men hele vejen forblev logoet tro imod grund formlen; den gamle mand som giver et bolsje til et kvindemenneske af vanskelig datèrbar alder. Jeg fornemmer at i nærmeste fremtid, nogle billeder som illustrerer ovennævnte småændringer, vil finde vej til hjemmesiden.

Ovennævnte fornemmelse holdt stik, så find venligt 4 billeder herunder som illustrerer ovennævnte variation.

 F.D.B.-Logo

F.D.B.`s dåser og emballager i øvrigt, er eksempelvis sammenlignet med Irmas, meget forskelligartede. Hvad Irma angår har vi kun kendskab til et par  eksempler fra nyere tid, hvor Irmapigen ikke optræder. Desuden har Irmadåserne i længere perioder samme farve. En sådan farvemæssig uniformitet ses overhovedet ikke hos F.D.B., og det er nok mere specifikt omkring tidspunkterne hvor  et af F.D.B.`s logoer indføres, det overhovedet har berettigelse at tale om en smule forsøg på ensartethed hvad dette firmas emballager angår.
Vi bringer registrerings tegningen af vel F.D.B.`s ældste logo fra 1907 her under, samt foto hvor samme logo ses i brug på nogle dåser.

Herefter viser vi F.D.B.`s logo fra 1935, fulgt af billed eksempler på logoet i brug.

Inden vi bringer det af Gunnar Biilmann Petersen skabte sløjfelogo, vises billed- eksempler på mindre markante logo-kampagner fra F.D.B.`s historie.

Herefter bringes “Sløjfen” om hvilken kilderne synes markant uenige. FDB melder året 1942 ud, og Steen Eilers nævner 1951 som sløjfens fødeår ? Panelet tillader sig at lade domfældelsen hænge i luften indtil evt nye beviser på det rette år dukker op. Vi supplerer desuden sløjfelogoet med lidt eksempler fra når det er i brug på dåser.

Mere og mere er det gået op for panelet hvilket enestående designfelt tysk cigaret- og tobaksemballage repræsenterer fra ovennævnte periode. Grundet et usædvanligt stort antal inspirerede grafiske kunstnere er det tyske reklameområde i det hele taget særdeles interessant for samlere med hang til det ypperste indenfor grafisk design. Periodens reklamekunstnere beskæftigede sig foruden med blikdåser og andre emballager også med plakater og alle slags skilte, sågar (dog i sjældnere tilfælde) med firmaarkitektur ( Bernhard: Manoli og Peter Behrens: AEG ). Lad mig fra periodens start nævne: Lucian Bernhard, Hans Rudi Erdt, Ludwig Hohlwein, Julius Klinger, Alfred Kusche (specielt Waldorf Astoria), Martin Jacoby-Boy, Hans Lindenstaedt, Siegmund von Suchodolski og Henry van de Velde og længere henne i perioden: Hans Domitzlaff, Oscar Werner Hadank, Ilse Lagerfelt og Ferdinand Spiegel. Alle disse navne, og en god del flere, er garant for indpaknings kunst af ypperste slags.

Fra Tyskland kendes Bauhaus-skolen af de fleste, men inden dens fremkomst som betydende faktor indenfor designverdenen i bred forstand (arkitektur, møbler, lamper mv), opstod eksempelvis “Deutsche Werkbund” i 1907. Et særdeles spændende konklomerat af fortrinsvis tyske: grafikere, kunstnere og arkitekter, som for alvor promoverer sig for offentligheden med den store Werkbund udstilling i Köln i 1914. Dog som vi ved er det det år kanonerne køres i stilling, og en særdeles driftig grafisk udviklingsperiode bliver sat på stand by, af 1. verdenskrigs i gang træden. Denne for menneskeheden så tragiske hændelse følges op, da den slutter,  af en grafisk set ikke mindre spændende mellemkrigs periode, indtil nazismens sorte finger ensretter den tyske kreativitet så grundigt, ved tiltag der fremtvinger emigration hos mange eller fjernelse af de som forpasser denne mulighed. På trods af 2 verdenskrige, med massive indsamlings foranstaltninger af alt genbrugs egnet metal, herunder blikæsker og dåser, har forbavsende meget overlevet. Selvfølgelig findes mange sjældenheder og unikaer iblandt det tyske dåsemateriale, men et utal af spændende forskelligheder er efterhånden blevet indsamlet af et ikke helt lille antal samlere af den tyske nostalgiske reklameskat. Dybden i det tyske emballagemarked er enorm. Frem mod oprettelsen af “Deutsche Werkbund”, i det tyvende århundredes første årti, kunne en del geografisk opsplittethed iagttages indenfor det relativt nye stortyske område. Således at forstå at i hver af de tidligere tyske delstats hovedstæder huserede lokale grupper af grafiske kunstnere eller individualister. Når disse så bragtes sammen f.eks. i “Deutsche Werkbund”, kunne noget helt særligt dynamiskt kreativt opstå i  samspillet eller inspirationen, de mange kreative sjæle imellem. Desuden fandtes det særdeles originale Wiener Werkstätte en anelse mod syd, og flere af tidens kreative topfigurer, virkede både der og i tyske sammenhænge.

Nærværende foto viser 5 tyske tobaksdåser. Øverst tv den dystre “Grosse Sorte” fra Joh.Pet.Raulino & Co fra Bamberg. Th “Schiffer Gruss”. Nederst th “Sailors Pleasure” fra Joh.Wilhelm von Eicken, nederst tv “Heidelberger Schloss Schäg” fra P.J.Landfried. I midten “Sonnen-glanz” fra notoriske Franz Foveau som blandt mange positive tiltag til glæde for det kunstneriske miljø, ikke mindst i Køln, også husede den grafiske designer Fritz Helmuth Ehmke, hvis plakater og emballager foregriber fremtiden med mindst 25 år, men det håber vi at kunne vende tilbage til. Spørgsmålet: hvilken grafisk kunstner som har begået nærværende langtfra uspændende Foveau-dåse, må vi desværre for nærværende lade stå ubesvaret.

I Berlin fandtes flere grupperinger, men den vel nok vigtigste virkede for trykkeri virksomheden ” Hollerbaum und Schmidt”, hvis plakatkunstnere bla a tæller Bernhard, Erdt og Paul Scheurich. I München fungerede Ludwig Hohlwein som en slags inspirerende fyrtårn, han var i øvrigt en af de virkeligt få som foruden at fungere i perioden, vi her har i focus, også formåede at fungere under det nazistiske diktaturs betingelser. Cigaret -og tobaksproducenterne var ligeledes udbredt over det tidligere tyske småstats område, med tendens til at befinde sig i eller i nærheden af de tidligere hovedstæder. Berlin er nok i en klasse for sig, men i tidligere Sachsens hovedstad Dresden befandt sig ca 100 forskellige cigaretfabrikker, i Hamborg var der mange osv osv . Tit forstod producenterne at benytte dygtige, inspirerede og opfindsomme lokale grafiske kunstnere til at udføre, ofte både kampagne plakater og emballager i erkendelsen af indpakningens ikke helt ringe indflydelse på forbrugernes valg. Disse samspil af talent brugt på et eksploderende forbrugsmarked, i en tid hvor tilsyneladende næsten ingen stiller spørgsmål ved rygningens hovedrolle i menneskers sociale samværd, bevirker en  helt fantastiskt  og reklamemæssigt antageligt unik historisk geografisk situation som afføder, efter min bedste overbevisning, måske det ypperste indenfor grafisk design overhovedet. Man må også forstå at det antalsmæssigt drejer sig om et meget stort antal brands (cigaret-og tobaksmærker), antagelig har vi når medtælles varianter at gøre med et 6 cifret antal. Dette bevirkede at undertegnede stod med en slags luksusproblem når billedmaterialet til artiklen skulle udvælges, idet der er så fantastisk meget grafisk spændende at vælge imellem. Håber mine kære kritiske læsere synes det er lykkedes så nogenlunde.

Check venligst også billeder under TOBAKKEN ! Her drejer det sig om henholdsvis: tysk tobaksrelateret emballage 1 og 2 samt Waldorf Astoria.