Månedsarkiv: juli 2015

Jægers Butiksvindue

Unik mulighed for at foretage “tidsrejse”

Poul Østergaard har tilsendt panelet et spændende foto. Poul er fra Jylland og fortalte panelets ældste at han var ny i det Københavnske og begav sig rundt lidt på opdagelse i den indre bys kvarterer. Tiden da nærværende foto blev taget af ham var vel  omkring start halvfjerserne?
I Pilestræde på hjørnet af Sværtegade lå antikhandler Henry Jægers butik “Nostalgi” (hed den vistnok), og det var netop denne butiks vindues udstilling der indfangede den unge bankmand Poul Østergaard i en sådan grad at han måtte have et foto af udstillings løjerne. For hvad var udstillet her? Ikke de sædvanlige antikviteter, næe gamle blikdåser, den var nok ikke gået hjemme i det jyske?

jægers vindue
Tænk at vi nu ca halvtreds år senere kan få mulighed for at kikke ind ad butiksvinduet hos salig Henry Jæger. Og når man som os i dåse panelet er “dåsetosser”, ja så genkender man mange af de udstillede klenodier!

Henry Jæger havde vistnok haft det “held” at være i London da Victoria & Albert- museet afholdt en af deres første udstillinger med gamle dåser. Det inspirerede ham kraftigt og gav ham en slags førerstilling i flere år indenfor feltet, indtil bla a panelets ældste, Louis Ehlers og en håndfuld andre, for alvor fik taget stafetten op.
Kurt Jacobsen og hans kone Britta fra Nostalgoteket i Classensgade sås privat med Jæger, så fra ca midt firserne hændte det ikke så sjældent at varer i form af spændende dåser fra Jægers lager, kunne dukke op hos Kurt.  For da var Henry Jægers dåsebutik for længst lukket, og Jæger selv havde bevæget sig forretnings mæssigt videre, bla a indover auktions branchen, som nabo og (måske mest i egen forståelse) konkurrent til Bruun Rasmussens kunstauktioner i Bredgade.
Vi holder her for denne gang idet vi samtidigt udtrykker håbet om at nærværende kik igennem Henry Jægers let støvede forretnings vindue engang i 19-start halvfjerserne, må blive oplevet som en unik og spændende mulighed her små halvtres år senere, af de der kikker forbi vor lille, men voksende dåse hjemmeside.

Dåser & Bøjler

Hvad er nu det for en spøjs bringen sammen?

Besvarelsen af det spørgsmål skal straks komme for en dag! For her på hjemmesiden bilder vi os ind at vi godt kan se forskel på henholdsvis gamle bøjler og gamle dåser.
Der har nu alligevel sneget sig en pudsig parallellitet ind på banen, disse to vidt forskellige emner imellem, og det er ord som bekvemmelighed og forbruger hensyntagen, der gerne skulle medvirke til at bringe en forståelse for dagen.
Altså at der for begge emners vedkommende kan iagttages en parallel udvikling – dog  antagelig næppe hverken parallel i tid eller geografisk, men alligevel,  og fra en ren funktionel – tidlig tilstand, til en tilstand hvor funktionalitet suppleres med større bekvemmeligheds tiltag og forbruger hensyntagen. Det hænger sammen på følgende måde:
Hvis man kikker nærmere på gamle og nyere eksemplarer fra begge emner, vil man let kunne spore en udvikling gående imod større forbruger venlighed.

P1050086
Dåsekanten på eksemplaret til venstre står råt, skarpt og uombukket, og på den yngre til højre har et kant ombuk skabt en klart mere finger venlig kant.

Ved dåserne gør for de ældstes vedkommende følgende forhold sig gældende. Blikplade afslutningerne, hvad eksempelvis cylindriske kaffedåser angår, dèr hvor låg møder dåse, står råt, skarpt og uombukket, og ikke særligt fingervenligt. Parallelt hertil står bøjlekrogs afslutningerne opadtil, rå,  ubearbejdet og til en vis grad  ganske stikkende, for på de nyere at blive bøjet om eller banket op til en mere brugervenlig klumpagtig afslutning.

P1050085
Bøjlekrogs afslutningerne på disse 2 bøjler afslører at bøjlen fra Ejnar Jensen Nexø er af en nyere type

Jamen det var såmænd bare det. De nyere dåsers kanter bliver ombukket ligesom de nyere bøjler, mindre skarpkantede, mere finger venlige om man vil, og herved har os (dåse & bøjle) forskende en lille tids indikator – slet ikke noget præcist (desværre), men dog endnu et lille pejlemærke til brug ved tids stadfæstelsen af eksempelvis de ældre dåser.