Legendarisk engelsk cigaretmærke der dog havde sin opstart i Canada i 1873.
Allerede i 1885 flyttedes teltpælene til England, og dåsetyperne vi her beskæftiger os med har antagelig været udsendt siden engang omkring 1930, men har nok haft sin storhedstid i kølvandet på anden verdenskrig.
Den noget minimalistisk komponerede røde emballage dukker ofte op i dåsesammenhæng, så der må være solgt et betragteligt antal, og kikker man nærmere efter vil en del mindre forskelle snart fange ens opmærksomhed.
Panelet har aldrig decideret jagtet B.&H. dåserne, men når man til stadighed har alle hænder begravet i dåsernes verden, vil en del variation nærmest automatisk dukke op.
De 4 afbildninger her var hvad lidt oprydning i vor tobaksdåse afdeling bragte til overfladen.