Meget kortfattet relevant historik: Mucha, som er fra Tjekkoslovakiet befinder sig i Paris i midten af attenhalvfemserne. Lettere tilfældigt løser han plakatopgave for tidens store skuespiller diva Sarah Bernhard, der straks skriver 6-årig kontrakt med ham og derved giver ham et så grundigt “ridderslag”, at man med rimelighed kan sige, hvad fransk Art Noveau angår, at der er Mucha og så de andre. Ved verdensudstillingen i Paris år 1900 er det Mucha all over. Hans bløde romantiske stil fik i øvrigt en større renaissance hos de unge i 19-tresserne, hvor det var ganske almindeligt at finde reproduktioner af Mucha plakater på væggene hos ungdommen. Det store engelske sennepsfirma Colman fik Mucha til at designe en utroligt spektakulær årstidsdåse, som i øvrigt også findes i en russisk udgave. Det franske bisquitfirma Lefevre Utily lod Mucha designe flere af firmaets blikdåser.
New York slikfirmaet Whitmans hyrede Mucha i årtiet efter det franske eventyr, da Mucha nu befandt sig i Amerika. Whitmans “Salmagundi”-dåse er den mindste som kan ses på foto. Men! at det københavnske kiks firma Jensen & Møller, som en del af deres større dåseprogram , har en Muchadåse repræsenteret (den største på foto), havde den gamle dåserotte ikke lige set komme, indtil for ganske nylig. En bekendt,havde som han refererede, set en spændende art noveau dåse blive handlet i Bella Centret 3 – 4 år tilbage. Efter lidt detektivarbejde lykkedes det at opspore den handlende (heldigvis) hvor den befandt sig, og hvor den havde ligget fremme til en meget rimelig pris en hel uge ?