Eller om igen at være varsom med at skue hunden på hårene!

Toms fabrikker A/S, med Guldbarrer og Yankie Bar, for blot at nævne et par småeksempler, er naturligvis som så mange andre firmaer, startet væsentligt mere beskedent. I starten af nittenhundredetallet fandt de 2 cand. pharm Victor Hans Meyer og Hans Jørgen Vilhelm Trojel sammen om at drive en stor materialhandel på hjørnet Saxogade Vesterbrogade.

Fra 1915 drev Trojel og Meyer Skandinavisk Automat, en større historie som forsynede chokolade automater og person vægte, som stod på samtlige større togstationer over hele landet, med importeret Stollwerk chokolade fra Tyskland.

I 1924 startede de selv chokolade produktion op under navnet Toms, således at den lille her afbildede automatdåse kan dateres temmeligt præcist til imellem 1915 og 1924. Og umiddelbart er der jo hverken spændende logoer eller billedverdener på “kræet”, men når historien graves frem forvandler dåsen sig til en juvel, som burde kunne gøre selv den største chokolade konge (samler) misundelig.

Hovedparten af ovenstående oplysninger stammer fra bogen “Toms historie” af Barbara Zalewski fra 2004. Bogen er indholdsrig og absolut læseværdig , blot ærgrede det undertegnede en smule, når nu så kvalificeret en skribent dykker i chokolade emnet, at hun ikke fandt grund til at beskrive de øvrige større spillere på det danske chokolademarked, f eks Kehlet, Elvirasminde, Elizabethsminde osv . Dåsen måler iøvrigt 5,8 cm x 4,4 cm x 1,2 cm.

Der siges og skrives meget om vort danske firma Irma. Dåsesidens interesse for emnet slutter (næsten) med Carl Scheplers død i 1942, og i stedet for Irmas nyere historie har dåsesiden rettet søgelyset bagud til tiden fra ca 1910 og frem, altså til 1942.

Der er nogenlunde styr på dåse udgivelserne under Carl Scheplers ledelse. I det væsentlige er der tale om 3 serier; en grå (som antagelig er ældst) , en påskelilje naturel serie samt slutteligen en stiliseret påskelilje serie (som antagelig er yngst). Nedenfor ses 3 nærmest tilfældigt udvalgte repræsentanter for disse 3 dåse grupper:

Så pludselig – nærmest out off nowhere – dukker en hidtil ukendt dåse, med væsenforskellig dekoration op. Den er antagelig et unikum og derfor berettiget at benævne: en sensation indenfor dåseverdenen.

Hvor den skal anbringes, dels i rækkefølgen og dels tidsmæssigt er vi fra dåsesiden pt ikke vidende om. Størrelsen tyder på vi har at gøre med en te dåse, men den bærer ingen påskrift som afslører i hvilken brugsmæssig retning den har været tiltænkt. Dåse sensationen måler 12 cm gange 8,8 cm gange 8,8 cm.

Unik mulighed for at foretage “tidsrejse”

Poul Østergaard har tilsendt panelet et spændende foto. Poul er fra Jylland og fortalte panelets ældste at han var ny i det Københavnske og begav sig rundt lidt på opdagelse i den indre bys kvarterer. Tiden da nærværende foto blev taget af ham var vel  omkring start halvfjerserne?
I Pilestræde på hjørnet af Sværtegade lå antikhandler Henry Jægers butik “Nostalgi” (hed den vistnok), og det var netop denne butiks vindues udstilling der indfangede den unge bankmand Poul Østergaard i en sådan grad at han måtte have et foto af udstillings løjerne. For hvad var udstillet her? Ikke de sædvanlige antikviteter, næe gamle blikdåser, den var nok ikke gået hjemme i det jyske?

Henry Jæger havde vistnok haft det “held” at være i London da Victoria & Albert- museet afholdt en af deres første udstillinger med gamle dåser. Det inspirerede ham kraftigt og gav ham en slags førerstilling i flere år indenfor feltet, indtil bla a panelets ældste, Louis Ehlers og en håndfuld andre, for alvor fik taget stafetten op.
Kurt Jacobsen og hans kone Britta fra Nostalgoteket i Classensgade sås privat med Jæger, så fra ca midt firserne hændte det ikke så sjældent at varer i form af spændende dåser fra Jægers lager, kunne dukke op hos Kurt.  For da var Henry Jægers dåsebutik for længst lukket, og Jæger selv havde bevæget sig forretnings mæssigt videre, bla a indover auktions branchen, som nabo og (måske mest i egen forståelse) konkurrent til Bruun Rasmussens kunstauktioner i Bredgade.
Vi holder her for denne gang idet vi samtidigt udtrykker håbet om at nærværende kik igennem Henry Jægers let støvede forretnings vindue engang i 19-start halvfjerserne, må blive oplevet som en unik og spændende mulighed her små halvtres år senere, af de der kikker forbi vor lille, men voksende dåse hjemmeside.

Kaffedåse fund på det årlige samlermarked i Nykøbing F.

Hvad dåse panelet fristes til at kalde en mindre sensation, indtræf på dette års samler messe i Nykøbing Falster som løb af stablen søndag den 12 april 2015.

Panelets ældste havde slået pjalterne sammen med Per Pedersen fra Kibæk, en samlerven fra det jyske, hvilket senere skulle vise sig at være en heldig disposition.
Pers præferenser ligger i det væsentlige ved de store købmands kaffedåser, men da han spottede nyudpakket dåsegruppe, som var bragt til salg i en af hallerne, og hvor lille Kloster Margarine var lottets største individuelle dåse, nær-eksaminerede han ikke de enkelte dåser.
Prisen virkede overkommelig, så dåse portionen blev i al hast bragt til bilens bagagerum, således at jagten blandt samler arrangementets øvrige udstillere kunne fortsætte. De enkelte dåser blev først nær-gransket, da vi ankom til undertegnedes dåsehule i København.
Per havde nævnt en grøn Chr.P.Hansen kaffedåse som en af indkøbets dåser, og derved var undertegnedes nysgerrighed vakt, idet den nyeste grønne Chr.P.Hansen kaffedåse i husmoder størrelse i studie samlingen, bærer en lidt uheldig større skade.
Det blev på køreturen tilbage mod København derfor aftalt, at såfremt Pers nyerhvervede grønne Chr.P.Hansen kaffedåse var identisk med studiesamlingens beskadigede eksemplar – altså minus skade forstås – ville muligheden for at diskutere noget bytteri, kunne komme på tale.
Stor var overraskelsen hos panelets ældste, da dåsen blev pakket ud.
Undertegnede kunne hurtigt konstatere at det var en hidtil ukendt Chr.P.Hansen dåse type vi havde for os.

Et fordelagtigt bytteri blev arrangeret til begge parters tilfredshed, og imedens dette stod på, bankede følgende tanker på døren. Det nye fund måtte være den hidtil ældste Chr.P.Hansen kaffedåse type, i køkken -eller husmoder størrelse overhovedet.
Dels findes intet telefonnummer nævnt på dåsen, som det ellers er tilfældet på alle øvrige kendte lignende typer, og dels er butiks facade afbildningen af en særdeles sirlig og detaljeret  ( klart 1890-er agtigt ) karakter. Guldrammen er også klart klunkestilsagtig.

Overvejelser
Jævnfør KRAK`s “Danmarks Ældste Forretninger” 1940, starter Chr.P.Hansen ud på adressen Købmagergade 47, den 12 november 1867, hvor butiks stifteren Christian P.Hansen, der samme sted opgives at være født i 1844, derfor må have været omtrent 23 år gammel.
I 1900 oplyses det at butikken rykker til Købmagergade 55, i ny opført ejendom, og det synes som sagerne står plausibelt at antage, at dette adresseskift kunne være hovedanledning til vort ny fundne klenodie`s udgivelse.
Vi vover pelsen og daterer dåsen til året 1900 af samtlige ovennævnte årsager.
Vi kunne tilføje at dåsens afslutning op ad til, der hvor låget presses nedover, er skarp kantet og uden ombøjning, hvilket almindeligvis peger i tidlig retning, sammenlignet med dåser med den mere finger venlige kant ombøjning. Dog har både, hvad Chr.P.Hansens husmoder dåser angår, den brune type med automobilet samt de 2 tidligste af de grønne “almindelige”, også denne skarpe top kants afslutning. Da den seneste af disse sandsynligvis er så sent udsent som 1931, synes skarp kant- argumentet ikke videre brugbart i netop denne forbindelse, endskønt det ofte i andre sammenhænge har kunnet give et daterings – retningsmæssigt fingerpeg.
Vi tager os summa summarum afslutningsvis den frihed/dristighed eller frækhed om man vil, at døbe den ny opdukkede dåse:”CHRISTIAN P.HANSENS INDFLYTNINGSDÅSE”.

Hvorfor bliver visse områder indenfor dåsernes verden populære samlerområder og andre ikke ?

Som nævnt afslutningsvis i skriveriet med overskriften “Priser”, omhandlende et forsøg på at indkredse de prisbetingende faktorer på den aktuelle danske dåse scene, forefindes jo også den relativt uforudsigelige popularitetsfaktor. Vi lovede ved den lejlighed senere at kikke ind dèr. Hvad er for eksempel årsagen til at kaffedåser er det procentuelt mest populære dåse samleområde i Danmark og at cigaretdåser tilsvarende er de populæreste i Tyskland?

Hvilke faktorer påvirker vore sind til at danne visse særlige præferencer og ikke andre, udi så relativt lidt livsvigtigt et emne ? hvilket man dog med en vis rimelighed  kunne benævne det at samle på gamle dåser som ?

Mon besvarelsen af ovennævnte spørgsmål kan blive andet end gætterier ? Vel næppe ! Men nuvel vi forsøger alligevel at se om vi ikke kan få kastet lidt lys på denne såkaldte popularitetsfaktor.

Det er vel iorden at turde tro, at et menneske som udvikler sig til en ihærdig samler henad livet, har besiddet en vis mental disposition forinden – et samlergen om man vil. Modsat findes der jo andre mennesker for hvem det at samle på noget ligger dem uendeligt fjernt.
Hvad der så gør det ene delemne attråværdigt og interessant og det andet ikke, kan måske blive vanskeligt at få 100% på det rene.

En vis fag afsmitten kender vi til eksempler på, hvor eksempelvis et menneske der i en længere livsperiode har været militær person; i pensionistlivet bliver ihærdig samler af våben eller/og andet militært relateret.

Men hvorfor begynder nogen overhovedet at fatte interesse for gamle dåser og hvad gør visse delemner indenfor dåsernes verden mere interessante end andre, og hvorfor er det forskelligt fra land til land ?

Der vil selvfølgelig være både mere kedelige dåser og det modsatte, men egentlig ikke sådan med lighedstegn til emner. Der findes for det meste både “godt” og “skidt” indenfor de forskellige dåsegenrer. I panelet fornemmer vi at mange faktorer kunne komme på tale, men for nærværende vil vi overvejende kikke i retningen mod mere generelle årsager. Noget som kunne være gældende for mange mennesker, ja allerhelst være gældende for de fleste.

Hvad der end af individuelle årsager har bragt forskellige mennesker til samleriet af gamle dåser, går det vel an for alles vedkommende at forestille sig en følsom opstartsfase. Altså en slags jomfruelig tidlig kortere eller længere periode, hvor personen er ramt, men endnu ikke rigtig kender emnets dybde, og er meget sulten efter inspiration, altså at få udvidet indsigten i emnet. Da emnet for blot en snes år siden var ganske ubeskrevet for Danmarks vedkommende, siger det sig selv at man som dåseinteresseret let den gang kunne komme til at “sulte”.

Nu traf det sig så heldigt at en af vore ihærdige kaffedåsesamlere ret tidligt begyndte at lægge billeder af skønne gamle kaffedåser ud på nettet. I panelet er vi af den klare opfattelse at netop disse billeder meget vel kan have været noget nær det eneste, man i samme periode billedmæssigt havde at kikke på, hvis man søgte på gamle danske dåser på internettet. Herfra er det ikke så fjernt at forestille sig at lige netop Ammitzbølls fine kaffedåse billeder har virket særdeles inspirerende på mange danske dåseinteresserede.
Panelets ældste husker selv en periode hvor dåse interessen var vakt kort tid forinden, og hvor Politikens boglade på rådhuspladsen barslede med Griffiths skønne dåsebog, da hvorledes billederne heri kom til at spille en meget inspirerende rolle for hvad som herefter blev oplevet som interessant og attråværdigt. Man kan i dette tilfælde måske mere tale om at mange genrer bød sig til, snarere end at et enkelt emne vandt favorit værdigheden, men bogen blev slugt igen og igen, dens billedverdener faldt på et tørt sted.

Mon ikke der er lidt om snakken ? endskønt vi i panelet naturligvis er helt på det rene med at der både findes samlere som er trofaste overfor den først udstukne strategi hele livet, men også samlere som skifter hest i vadestederne, eller måske fra start, alternativt tæt ved mål, har adskillige heste i spil. Ja denne spændende “frihed”, er nu en rar størrelse.

Hvorledes udmønter popularitets faktoren sig så bla a i praksis ?
Jo den kan eksempelvis være årsag til at 2 egentlig lige spændende dåser, slet ikke vækker interesse på samme måde, såfremt den ene altså er en kaffedåse og den anden ikke. Hvis man skulle forestille sig en auktions situation med de samme 2 tænkte dåser, kunne den ene måske gå for en hundredelap, hvor kaffedåsen måske går for 3 eller 4 af samme slags.

Fra panelets side tror vi ikke vi med nærværende skriveri for alvor er kommet til bunds i emnet, men måske har du kære læser kunnet genkende noget, eller endnu bedre: fået lyst til selv at fare i blækhuset og bringe noget dåse-relevant skriveri på banen. Til dig vil vi sige; hold dig endelig ikke tilbage, lad os se billeder eller/og høre hvad du måtte have på hjerte.