Et lille glimt fra dansk tobakshistorie

Efter 2.verdenskrig, specielt i 1950-erne og omtrent 20 år frem, præger en vis standardisering tobaksdåserne. Tobak bliver parallelt solgt i stort antal i tobakspunge (plast/papir), men en betragtelig del destribueres fortrinsvis i “runde” (flade cylindre skulle de vel retteligen kaldes) blikdåser. Visse firmaer har også et par rektangulære varianter med runde hjørner i spil, men det er de cylindriske som af gode grunde står tydeligst i erindringen. Så nye dåser ligger almindeligvis udenfor dåsesidens interesse, men typen foregribes af hvad vi har valgt at kalde “pionèrdåser” hvoraf enkelte er ret tidlige, dog er de fleste fra 19-trediverne-fyrrene.

fortsættelse følger snarest

Skøn blanding af historiske realiteter og europæiske drømme

“Egyptiske cigaretter” er et begreb indenfor tobaksverdenen og realitet i den forstand, at i cigaretrygningens barndom, flyttede græske cigaret producenter til Egypten; oprettede kontorer og fabrikker i kølvandet på den engelske invasion i 1882, der samtidigt fortrængte det tyrkiske overherredømme fra landet.
Tyrkerne repræsenterende det osmanniske storrige indførte (jvnf. Michael Weisser “Cigaretten Reklame” 1985) i 1883  statsmonopolisering af cigaretproduktionen, en disposition som naturligvis stillede de  i Tyrkiet bosatte græske cigaret produsenter under pres, hvilket igen bevirkede disses udvandring.
Der åbnede sig derved forretnings muligheder for entreprenante græske købmænd, som altså bosatte sig i Alexandria og Cairo, stadigt anvendende tyrkiske tobakker, hvis færdig produkter, her i den frembuldrende cigaret industris tidlige periode, men altså mere af firma-geografiske årsager,  relativt hurtigt benævntes “egyptiske cigaretter”.

Den tyrkiske tobaks førerstilling
Tobaksdyrkningsmæssigt er nemlig Egypten på ingen måde værd at nævne!
I slut attenhundredetallet, og noget ind i det tyvende århundrede, var de fleste tobakskendere enige om de tyrkiske tobakkers fortjente lederposition på verdensplan.
Vanen har nok i tilgift spillet en ikke uvæsentlig rolle også dengang såvel som nu. Tobakkens oprindelsesland Amerika skulle først genvinde førerskabet i første verdenskrigs kølvand, med de herefter og ind i nutiden totalt dominerende virginia-og burley tobakker.

Efter 1.verdenskrig

I 19- tyverne befandt sig stadig en hel del egyptiske brands på verdens markedet, om end det blot var en svag efterklang af den dominans begrebet rent faktisk havde haft omkring århundredeskiftet.
I nitten-trediverne, fyrrene, og halvtresserne var det ikke ualmindeligt at også et enkelt egyptisk cigaretmærke blev budt rundt blandt gæsterne ved festlige lejligheder, og det mærke som på vore breddegrader nok har holdt længst ud, turde vel være Simon Arzt, som panelet ældste også nåede at få smagt inden hans ryger karriere stoppede tilbage i 1980.

Det smagsskifte som var sket i de amerikanske tobakkers favør, kan panelets ældste bekræfte bevirke, at egyptiske cigaretter på dette tidspunkt af de fleste blev betragtet som kuriøse, parfumerede og ikke særligt velsmagende.

Cigaret industrien nærmest eksploderer

Men altså fremsynede græske cigaret producenter, med efternavne som Gianaclis, Manzaris, Vafiadis, Dimitrino og Kyriazi etablerer sig i slut attenhundredetallet i Egypten, hvor det tyrkiske tobaksmonopol var blevet brudt med den britiske invasion i 1882, dog ikke længere væk end at råvaren, den tyrkiske tobak, var for hånden.
De red på den nye bølge indenfor tobaksnydelse, cigaretrygning, der i årene 1890 til 1910 nærmest eksploderede. Vi har dokumenterede eksempler fra den tyske tobaks industri bla a Manoli, hvor firmaer i slut 18-halvfemserne havde en lille håndfuld mennesker ansatte, for så i 1910 ( de samme firmaer ) at have nået størrelser med op mod tusind medarbejder ansat.

I et Illustreret Tidende nummer fra 1909, i artikel specifikt omhandlende egyptiske cigaretter, udnævnes Ed.Laurens til det førende firma, med over 700 ansatte og hoved residens i Alexandria! Hvorvidt Laurens alternativt Kyriazi Freres var kransekage toppen tør dåsepanelet ikke domfælde om. Der findes kilder som bestyrker begge postulater, og dåsepanelet har for nærværende ikke adgang til de basis kilder som ville kunne afgøre en sådan tvist.

Emballager der inspirerer til drømme

Emballagerne som disse cigaretter pakkedes i, fik som udgangspunkt hyppigt et strejf af orienten, vel fortrinsvis grundet den egyptiske afsender adresse, og da dette antagelig konstateredes ligefrem understøttende salget, blev der for alvor gået til den i samme retning med en billedverden stærkt inspireret af det arabiske og 1001 nats eventyr.

Disse salgs pakninger, litograferede dåser af blik eksempelvis, repræsenterer en yndet samlergren indenfor dåseemnet.
Langt de fleste billedglade mennesker falder for den “varme” disse eksotiske motiv verdener udstråler, og som de stærkt hånd arbejds prægede tidlige litografiske teknikker underbygger og forstærker.
Tilsvarende motiver påtrykt med nutidens trykteknikker er underligt “døde” i sammenligning.
Det greb om sig og red på vel i grunden flere af de orientalske bølger som rullede indover de europæiske lande, og disses antalsmæssigt stærkt voksende forbruger grupper, hos hvem cigaretrygning bredt opfattedes som det nye “sort”.
Helt i cigaretrygningens barndom var det russiske cigaretmærker som dominerede, men det blev de egyptiske som afløste den russiske dominans.
Den mystiske “farlige” og måske derved dragende orient, med flerkoneri – ja sheikens enorme harem, fremmedartet arkitektur, religion og sprog, blev omkring århundrede skiftet en særdeles markant ledsagende faktor ifm cigaretrygning.

Cigaret emballagerne understøttede og gav næring til disse drømme og forestillinger.

Tidens store kvindebedårer fra det filmiske lærred Rudolf Valentino optrådte i en af sine relativt få film, i sheikens skikkelse og i folkemunde brugtes nu som det naturligste udtrykket “sheiken” når det gjalt omtalen af den mandlige kæreste.

Pioneren Gianaclis

Kilder på internettet godtgør at Nestor Gianaclis var den første af disse græske cigaret producenter som indledte cigaretproduktion i Egypten.
Snart fulgtes han imidlertid af en vrimmel af lignende firmaer, hvis relativt ens produkter konkurrerede om forbrugernes gunst bla a ved hjælp af smukke og dekorative emballager samt ægte guldbelagte mundstykker, garanterede håndrullede etc etc.

Efterhånden som succesen bredte sig udover Europa og USA oprettedes kontorer i storby metropoler her. De lokale firmaer lagde sig også efter det orientalske, hvilket vi billedmæssigt tillige vil søge at illustrere for nærværende.
Der var ganske enkelt ikke det cigaret producerende firma nogetsteds i perioden, som ikke havde mindst èn egyptisk variant med blandt sine mærkevarer.

De populæreste mærker blandt de “rigtige” egyptere ( grækere ) blev ofte i de europæiske lande destribueret igennem det stigende antal cigaret importører som opstod i kølvandet på cigaret rygningens sejers gang i vesten, således at man ikke behøvede selv at oprette filialer alle vegne.

Selv ( lille ) København fik sit “Arak”-kontor samt navns nævnelse ( godt nok på fransk ) på nogle af firmaets emballager, parallelt med at danske firmaer som Hirschprung og CB Møller importerede eksempelvis cigaretter fra Theodoro Vafiadis, Gabriel Manzaris og Nestor Gianaclis.

Der bevægede sig et stort orientalsk inspireret bølgeslag igennem vesten ved århundredeskiftet, bredende sig fra omtrent 10 år før og vel circa det samme antal år efter. Så lukkede vesten sig lidt sammen om sin egen nationalfølelse og snuppede en enkelt verdenskrig med alt hvad dertil hører af rædsler.
I 19-tyverne var egyptiske cigaretfirmaer klar med ny bølge, men det blev blot en svag efterklang, eventyret om de egyptiske cigaretters verdens lederstilling var forbi.

Parallel område

Et interessant parallel område til dåserne må siges at være repræsenteret ved de utroligt  talrige og forskellige cigarkasser som har cirkuleret imellem mennesker vel de sidste 150 år.

Vi har desuden valgt at invitere dem en smule indenfor ved vor gennemgang af de danske tobaks producenter ( overvejende belyst igennem disses blikdåse udgivelser naturligvis, se dette arbejde under REGISTRE ). Dels eksisterer blikdåser beregnet til cigarer, og dels er det jo hyppigt de samme firmaer som destribuerer både cigarer, tobak, cerutter, cigaretter og skråtobak, selvom vi naturligvis også er fuldt bevidste om håndværket cigarrulning, der ret tit udførtes af størrelsesmæssigt beskedne firmaer, ja ikke så sjældent  af deciderede enkeltmands firmaer.

Æsker eller Kasser
Betegnelserne  cigaræsker og cigarkasser bruges vel lidt i flæng, selvom pedanten nok også her kunne postulere at æsker betegner de rumligt små og mindre, og at kasser modsat viser hen til de rumligt større beholdere.
Det drejer sig altså her overvejende om cigaremballager af træ, ofte påklæbet spektakulære etiketter samt tilsyneladende enten indbrændte, alternativt påstemplede firma logoer og navne.
De tit særdeles dekorative etiketter er tidligt faldet i menneskers smag og er blevet vasket af, og gjort til genstand for samleri.
Ofte er de jo vanvittigt “saftige”, når vor tids overflod af billedverdener skæres bort, og vi tænker os hensat i en periode frataget nutidens sanse-voldtægt, som vi snigende er blevet tilvænnet.

Overvejende et herrefænomèn
Cigarrygning har vel altid i overvejende grad været et herrefænomèn, ikke at cigar rygende kvinder ikke har fandtes, men afkodes cigarkassernes billedverdener bliver herre dominansen til fulde bekræftet.
Yndige hunkønsvæsener figurerer ofte i etiketternes billedverdener, desuden eksotiske motiver som ville kunne tjene til bekræftelse af herren i husets verdensmand-status.

Hohlwein fortolker opgaven ved at opfinde (formodentlig) tænkt aristokratisk direktør verdensmand-type, som vel også ville kunne afføde en slags respekt hos kvinderne. Hans sikre streg afføder ihf respekt hos dåsepanelet, sikke en macho-dinosauer han har fået krereret der i 1926. Nyd også glas, tallerkener og karaffel !

Kun en intro
Flotte og glansbilled agtige er cigarkassernes dekorationer ofte, og et nærmere studie ville nok kunne definere periodemæssige motiv præferencers skiften, samt kunne hænge disse forskelle op på både kunsthistoriske samt decideret historiske begivenheder.
Vi indrømmer gerne at dette kun har været en kradsen i emnets overflade, måske bliver der en senere mulighed for at trænge mere i dybden med cigaræskernes mysterier.

Afslutningsvis kan vi nævne at cigarkasse emnet er ganske stort. Det kan vi vide fordi det næsten er forskellige æsker vi ser, hver gang vi kikker, men også fordi en optælling bare af hvad som fandtes på det danske marked anno 1927, bringer tallet, små 1400 forskellige brands for dagen.

Og det var så rosinen i pølseenden hvad denne lille smagsprøve artikkel angår.

Subjektiv produkt karakteristik

Produktet kunsthonning kan med nutidens ernærings videnskabelige øjne betragtes, på linje med margarine i forhold til smør, som temmelig betænkeligt sammenholdt med rigtig honning. Her naturligvis underforstået uopvarmet honning indsamlet af bier i et ikke forurenet område ligesom smørret skal være økologisk eller aller helst stamme fra biodynamisk dyrkning.
Der findes jo også i vore relativt oplyste tider mange delvist camouflerede “møg produkter” som bejler til hyldeplads i butikkerne, nær de egentlige kvalitets produkter, så det er ikke altid nogen let opgave at forsøge at være kvalitetsbevidst forbruger anno 2015.
Vor opgave her er imidlertid ikke at agitere for kvalitetsbevidst forbruger politik, derimod overvejende at pege mod fordybelse i den ældre danske dåseskat.

Vor viden pt begrænset

Nedenfor vil blive bragt afbildninger af en gruppe spændende og ganske varierede kunsthonning dåser fra forskellige danske firmaer samt et enkelt  tysk, grundet sønder jyllands omskiftelige historiske tilhørsforhold.

Vi har egentlig ikke meget at byde på rent firma historiskt hvad disse kunsthonning dåser angår, for nærværende.
Vi kan iagttage en vis størrelsesmæssig ensartethed, samt forkærlighed for den cylindriske dåseform, når vi lader vort blik glide henover netop denne dåsegruppe. 

Emballage eller firmasouvenir ?

Faktisk er vi i tvivl om hvorvidt der her er tale om egentlig salgsemballage, alternativt som i tilfældet med bla a de små kaffedåser, at det mere drejer sig om fænomenet ledsagende firmasouvenir. Evt destribueret ifm lancering af produktet.
Vi har svært ved at forestille os en sød og måske stærkt klæbrig masse blive hverken solgt i eller i det hele taget blive opbevaret i råblik indpakning, dog helt sikre kan vi vel ikke siges at være.
Et forhold som synes yderligere at bestyrke sidstnævnte synspunkt er det faktum at en betragtelig del af vore kunsthonningdåser, foruden kunsthonning-firma reklamen, også bærer en påtrykt foreslået anvendelses retning (tit kaffe i øvrigt), der altså peger bort fra kunsthonning produktet.

Nyerhvervelsen

Det dåseindkøb som vel kan siges at have inspireret til nærværende skriveri, er Kolding-dåsen fra Andersen & Laugesen.
Denne kunsthonningdåse tilflød panelets ældste i fredags ( 18.09.2015 ) til en egentlig ganske rimelig penge, på markedet foran Thorvaldsens museum.
Den har sjovt nok kinesiske eller japanske motiver og er fremstillet hos A.Wittenborgs fabrikker i Odense, der jo også er storfremstiller af automater igennem en årrække. (Måske kunne dåsesiden tilflydes det held at vor ven Tommy, som er automat freak, måske ville begunstige os med et skriveri om emnet dåser og automater, på et eller andet tidspunkt i en ikke al for fjern fremtid?)

Signaturgæt!

Vi skal godt nok indrømme at der ikke er meget tilbage af blikvaresignaturen på Kolding dåsen, men vi gættede, og efter lidt research i vore egne papirbunker, viste det sig at vi faktisk kendte til signaturen i forvejen (Alzheimer leight) fra Vibe Hastrup skocreme dåse.

A.Wittenborgs signatur kender vi desuden fra charmerende mindre cylindrisk cacaodåse fra Kehlets chokoladefirma, blot i en fuldt udskreven variant.

Lidt blikvarefirma fordybelse

Jævnfør Dansk Emballage Tidende 1932, i artikkel omhandlende aktieselskabet Haustrups fabrikker Odense, skulle det angående Wittenborg forholde sig som følger: I 1914 grundlægger Alex Wittenborg “Blikvarefabriken Activ”, hvilket firma i 1918 omdannes til aktieselskabet “Alex Wittenborgs Fabriker”. Det nævnes her desuden bla a at man i 1919 anskaffede anlæg til:”dekorering og lakering af blikplader”. I 1930-31 overtoges Wilh.Löngreens fabrikker og i 1932 (som altså kildeskriftet er fra) skiftedes navn til aktieselskabet Haustrups Fabriker, dog nævnes at det hidtidige firmanavn bibeholdtes som undertitel. Vi håber på et tidspunkt at få indflettet disse del oplysninger  i den større gennemgang af de samlede danske blikvare fabrikanter.

(flere afbildninger følger snarest!)

Hvad er nu det for en spøjs bringen sammen?

Besvarelsen af det spørgsmål skal straks komme for en dag! For her på hjemmesiden bilder vi os ind at vi godt kan se forskel på henholdsvis gamle bøjler og gamle dåser.
Der har nu alligevel sneget sig en pudsig parallellitet ind på banen, disse to vidt forskellige emner imellem, og det er ord som bekvemmelighed og forbruger hensyntagen, der gerne skulle medvirke til at bringe en forståelse for dagen.
Altså at der for begge emners vedkommende kan iagttages en parallel udvikling – dog  antagelig næppe hverken parallel i tid eller geografisk, men alligevel,  og fra en ren funktionel – tidlig tilstand, til en tilstand hvor funktionalitet suppleres med større bekvemmeligheds tiltag og forbruger hensyntagen. Det hænger sammen på følgende måde:
Hvis man kikker nærmere på gamle og nyere eksemplarer fra begge emner, vil man let kunne spore en udvikling gående imod større forbruger venlighed.

Ved dåserne gør for de ældstes vedkommende følgende forhold sig gældende. Blikplade afslutningerne, hvad eksempelvis cylindriske kaffedåser angår, dèr hvor låg møder dåse, står råt, skarpt og uombukket, og ikke særligt fingervenligt. Parallelt hertil står bøjlekrogs afslutningerne opadtil, rå,  ubearbejdet og til en vis grad  ganske stikkende, for på de nyere at blive bøjet om eller banket op til en mere brugervenlig klumpagtig afslutning.

Jamen det var såmænd bare det. De nyere dåsers kanter bliver ombukket ligesom de nyere bøjler, mindre skarpkantede, mere finger venlige om man vil, og herved har os (dåse & bøjle) forskende en lille tids indikator – slet ikke noget præcist (desværre), men dog endnu et lille pejlemærke til brug ved tids stadfæstelsen af eksempelvis de ældre dåser.

Inspiration på tværs af landegrænser

Vi inspirerer hinanden, i det nære og på tværs af landegrænser. Det gjorde vi også for små 200 år siden, endskønt de fysiske afstande dengang føltes betragteligt større end i dag.
Den engelske “Arts & Crafts” – bevægelse, fra midt 18-hundrede tallet, smittede  både USA samt det øvrige europa, og hovedbudskabet var jo langtfra ønsket om at nogen skulle kopiere de engelske stil eksperimenter som opstod dèr, langt snarere at få implementeret skønhed i industriens masse frembringelser, hvilket igen automatisk bringer vor højt flyvende indledning i kontakt med emballage verdenen som er denne hjemmesides hovedfocus, hvis det skulle have undgået nogens opmærksomhed.
På det europæiske kontinent fik disse idèer stor virkning på datidens design pionerer, og det er vel tvivlsomt hvorvidt Wiener Werkstätte eller Deutsche Werkbund for den sags skyld, overhovedet ville have set dagens lys, uden den fra england kommende impuls, tegnet af bla a William Morris, Owen Jones og hvad de engelske pionerer fra slut attenhundrede tallet, ellers hed.
Som vistnok strejfet inddirekte i andre skriverier her på hjemmesiden, er england ikke outstanding hvad grafisk design fra 1850 – 1940, angår.
Jeg vil mene at kontinentets grafikere gav de engelske baghjul på nærmest alle parametre, især hvad perioden 1895 – 1930 angår.
Derfor er det særdeles interessant at kunne bringe afbildning af en virkelig herlig engelsk 19-trediver dåse fra Carreras Ltd i London, enkel, afklaret, tidstypisk samt delikat og yderst vellykket.
Ikke mindst det formmæssigt nærmest Piet Heinske super- eliptiske centrale inderfelts samspil med den indrammende kvadratiske omkreds. Området i midten med et mørkt udtryk og rammen holdt lyst.

Undertegnede føler at England med en sådan dåse, sender kontinentet en tak for mellem periodens inspirationer, og viser at de til fulde kan kvittere, ja vel sågar med en slags renter.
Dåsens mål er iøvrigt: 7,6 cm x 8,8 cm, og dåsens dybde er blot 1 centimeter. Dåsen er fremstillet til at kunne rumme 20 stk “Craven Plain”.