Da jeg i et øjebliks overmod følte jeg kunne gå på vandet, og for snart ret lang tid siden stillede migselv den opgave at ville præcisere de faktorer som bevirker forskellen på det hverdagsagtige og det sublime – naturligvis hvad dåsedesign angår! – bevægede denne disposition mig snart ud i, hvad man med et muntert udtryk kunne betegne som “faktuelt kviksand”.
Da min dåseven fra Bornholm Ebbe Birch bedyrede at den artikel glædede han sig specielt til at læse, indfandt præstationsangsten sig ikke længe efter. Det skal samtidig nævnes, at imedens jeg stadig red på førnævnte overmods bølge, var det lykkedes mig at forfatte 5 – 6 tætskrevne A4 sider, på hvilke jeg efterfølgende kunne konstatere at jeg alene snakkede udenom emnet!
I en periode undskyldte jeg overfor migselv, altså når jeg ikke kom videre med artiklen, på følgende måde: du har ganske enkelt ikke den uddannelse som havde kunnet forsyne dig med det sprog, som igen ville gøre dig i stand til at formulere disse forskelle. Dèr fik den så lov til at bo indtil i dag, hvor jeg ( stadig lidt overmodig? ) syntes det var tid til lidt status.
Status august 2016
Visse facts kunne med rimelighed skubbes ind i nærværende diskussions focus.
Mennesker modner når interessen for et emne opretholdes i en, antagelig temmelig individuel, periode! Sagt lidt anderledes kan erfaringsmæssigt bedyres at emner ikke så sjældent så at sige “lukker sig op” når man fordyber sig i dem. Noget man ikke så i starten toner mere og mere frem i takt med fordybelsen i emnet.
Herved bliver det bla a klart at spillereglerne er ganske variable, og at det generelle af samme grund bliver nærmest ikke eksisterende. Postulatet at det sublime da kan registreres/opleves af alle holder ikke, tit kræves arbejde for at åbne op for forståelsen, ja for at selve oplevelsen af det sublime overhovedet kan komme i stand!
Hertil krydres situationen med den individuelle smag iøvrigt, der jo ikke nødvendigvis så let ej heller smides over bord.
Summarisk kunne man nok med rimelighed konkludere at der kan registreres et vist smagsmæssigt samfald for forskellige personer, som igennem en længerevarende periode, intensivt har beskæftiget sig med et emne af grafisk billedmæssig karaktèr. Endda løsrevet en smule fra den intimt personlige smag, processen kunne antagelig kort sagt benævnes: stigende kvalitetsfølsomhed.
Når nogen så, i kraft af uddannelsesmæssig baggrund, antagelig er i stand til at sætte ord på objecternes kvaliteter, eller mangel på samme, må man altså gøre gældende at ikke alle nødvendigvis er enige. Og her tænkes ikke på beskrivelsen af objecterne, men på effekten hos mennesker.
Vi vil her beskæftige os med firmalogoer som optræder på overvejende danske dåser. Det vil ikke foregå i nogen speciel rækkefølge som udgangspunkt, men udvikler det sig til en mere omfattende historie, vil materialet antagelig blive redigeret i en eller anden form.
Medova tedåse, 1907
Medova tedåse, med firmalogo, fra 1907. Her ses den varemærke beskyttede tegning som herefter optræder på en del af Medova thedåserne.
Irmapige-tegning
Her ses den første Irmapige-tegning som Carl Schepler lod varemærke registrere første gang i slutningen af 1913. Året efter optræder Irma-navnet for første gang sat ifm irmapige tegning. Hermed synes al diskussion om irmadåser fra før 1913 at være forstummet. Burde ihf være det. Muligvis tegner Sofus Greiffenberg Irmapigen i årtiet før, men det virker langtfra sandsynligt at Carl Schepler skulle have iværksat dåseudgivelser fra før han havde sikret, og retsligt beskyttet, sin rettighed til varemærket.
At margarinepigens navn skulle have været det tungevridende navn Jrma og ikke Irma, som det påstuleres i Irma`s såkaldte 125 års jubilæumsbog fra 2011, har panelets research ikke kunnet finde belæg for.
C.R.Evers
Det viste sig over måde, at evers logoet var godt og særdeles levedygtigt. Mener det holdt et helt århundrede og lidt til. Det oprindelige vi her har for os, gennemgik en hel del mindre forandringer op igennem nittenhundrede tallet, men hele vejen forblev logoet tro imod grund formlen; den gamle mand som giver et bolsje til et kvindemenneske af vanskelig datèrbar alder. Jeg fornemmer at i nærmeste fremtid, nogle billeder som illustrerer ovennævnte småændringer, vil finde vej til hjemmesiden.
Varemærke registrerings tegningen fra 1902.
Lidt blandet, ja man kunne være tilbøjelig til at sige, blandede bolsjer, fra Evers fabrikkens ikke helt lille sortiment. På billedet optræder også et par smukke blikskilte fra starten af forrige århundrede.
Ovennævnte fornemmelse holdt stik, så find venligt 4 billeder herunder som illustrerer ovennævnte variation.
F.D.B.-Logo
F.D.B.`s dåser og emballager i øvrigt, er eksempelvis sammenlignet med Irmas, meget forskelligartede. Hvad Irma angår har vi kun kendskab til et par eksempler fra nyere tid, hvor Irmapigen ikke optræder. Desuden har Irmadåserne i længere perioder samme farve. En sådan farvemæssig uniformitet ses overhovedet ikke hos F.D.B., og det er nok mere specifikt omkring tidspunkterne hvor et af F.D.B.`s logoer indføres, det overhovedet har berettigelse at tale om en smule forsøg på ensartethed hvad dette firmas emballager angår.
Vi bringer registrerings tegningen af vel F.D.B.`s ældste logo fra 1907 her under, samt foto hvor samme logo ses i brug på nogle dåser.
Herefter viser vi F.D.B.`s logo fra 1935, fulgt af billed eksempler på logoet i brug.
Inden vi bringer det af Gunnar Biilmann Petersen skabte sløjfelogo, vises billed- eksempler på mindre markante logo-kampagner fra F.D.B.`s historie.
Herefter bringes “Sløjfen” om hvilken kilderne synes markant uenige. FDB melder året 1942 ud, og Steen Eilers nævner 1951 som sløjfens fødeår ? Panelet tillader sig at lade domfældelsen hænge i luften indtil evt nye beviser på det rette år dukker op. Vi supplerer desuden sløjfelogoet med lidt eksempler fra når det er i brug på dåser.
Mere og mere er det gået op for panelet hvilket enestående designfelt tysk cigaret- og tobaksemballage repræsenterer fra ovennævnte periode. Grundet et usædvanligt stort antal inspirerede grafiske kunstnere er det tyske reklameområde i det hele taget særdeles interessant for samlere med hang til det ypperste indenfor grafisk design. Periodens reklamekunstnere beskæftigede sig foruden med blikdåser og andre emballager også med plakater og alle slags skilte, sågar (dog i sjældnere tilfælde) med firmaarkitektur ( Bernhard: Manoli og Peter Behrens: AEG ). Lad mig fra periodens start nævne: Lucian Bernhard, Hans Rudi Erdt, Ludwig Hohlwein, Julius Klinger, Alfred Kusche (specielt Waldorf Astoria), Martin Jacoby-Boy, Hans Lindenstaedt, Siegmund von Suchodolski og Henry van de Velde og længere henne i perioden: Hans Domitzlaff, Oscar Werner Hadank, Ilse Lagerfelt og Ferdinand Spiegel. Alle disse navne, og en god del flere, er garant for indpaknings kunst af ypperste slags.
Øverst tv: firma “Reemtsma”`s 10 stk “Gelbe Sorte” fra 1921 (karton), design: Hans Domitzlaff. Dernæst 100 stks blikdåse til “We-Fi-Gra”-cigaretter med guldmundstykke fra kommanditselskabet W.F.Grathwohl i München ca 1910 (kender pt ingen angivelse af hvem som har designet dåsen), og øverst th: 50 “Ballkönig” cigaretdåse fra Cigarettenfabrik Lesmona G.m.b.H. Bremen (også uden navngiven designer). 2. række fra oven yderst tv: 20 stks cigaretæske af mærket “Peer” fra B.Muratti Sons & Co Ltd. G.M.B.H., dåsen signeret J-B (Martin Jacoby-Boy) datering ca 1910. På Garbàty`s 25 stk “Corsini” cigaretæsken fra ca 1914 har Jacoby-Boy også været på spil. Designeren Julius Klinger tegner sig for 25 stk “Fako”-Gold fra cigaretfirmaet Eduard Palm Berlin og Hamborg fra ca 1910. Den yderste til højre i rækken har indeholdt 50 gram “Tagrofein -Gold” pibetobak for tobaksfabrikant “Tagro” Frankfurt A./M., det efter min smag ualmindelig udsøgte dåsedesign er signeret Bock. I næst nederste linie fra venstre ses lille blikæske begået af Hans Lindenstaedt ca 1912. Firmaet “Josetti” har destribueret 5 stk “Elgen”-cigaretter på denne måde. Den efterfølgende grafisk spændende blikdåse til 25 stk Zirzi-Ekstra zigaretten fra Dresdener cigaretfabrikken “Monopol” kan pt designmæssigt desværre ikke navngives. Ilse Lagerfeld har tegnet karton æsken til 10 “Bulgaria Krone”-cigaretter. Det har hun gjort for cigaretfabrikken “Bulgaria” i Dresden ca 1930. Hans Domitzlaff har tegnet “Senoussi” æskerne for “Reemtzma”, et firma der populært sagt “åd” en betragtelig del af konkurrenterne op igennem tyverne. Denne æske er til 25 cigaretter og udsendtes første gang i 1923. Fabrikken Mahalla Problem afslutter rækken med den grafisk dristige 25 stk “Element”-cigaretter (pt designmæssigt unavngiven). Nederst tv: Oscar Hermann Werner Hadank har i midt tyverne sandsynligvis designet denne 12 stks “Ravenklau”-zigaretten for “Haus Neuerburg” på bagsiden indslået: TROPEN-PACKUNG. Dåsen bærer Hadanks signatur centralt på låget. 25 zigaretten “Pharao” fra Bonitas A.G. Heidenau-Dresden kender jeg ikke designeren til, og det gælder desværre også for fabrikken “Tuma”`s 50 stk “Cliff Nr.40” som bringer os igennem dåserne på billedet. Sidstnævnte dåse måler 12,7 cm i længden.
Fra Tyskland kendes Bauhaus-skolen af de fleste, men inden dens fremkomst som betydende faktor indenfor designverdenen i bred forstand (arkitektur, møbler, lamper mv), opstod eksempelvis “Deutsche Werkbund” i 1907. Et særdeles spændende konklomerat af fortrinsvis tyske: grafikere, kunstnere og arkitekter, som for alvor promoverer sig for offentligheden med den store Werkbund udstilling i Köln i 1914. Dog som vi ved er det det år kanonerne køres i stilling, og en særdeles driftig grafisk udviklingsperiode bliver sat på stand by, af 1. verdenskrigs i gang træden. Denne for menneskeheden så tragiske hændelse følges op, da den slutter, af en grafisk set ikke mindre spændende mellemkrigs periode, indtil nazismens sorte finger ensretter den tyske kreativitet så grundigt, ved tiltag der fremtvinger emigration hos mange eller fjernelse af de som forpasser denne mulighed. På trods af 2 verdenskrige, med massive indsamlings foranstaltninger af alt genbrugs egnet metal, herunder blikæsker og dåser, har forbavsende meget overlevet. Selvfølgelig findes mange sjældenheder og unikaer iblandt det tyske dåsemateriale, men et utal af spændende forskelligheder er efterhånden blevet indsamlet af et ikke helt lille antal samlere af den tyske nostalgiske reklameskat. Dybden i det tyske emballagemarked er enorm. Frem mod oprettelsen af “Deutsche Werkbund”, i det tyvende århundredes første årti, kunne en del geografisk opsplittethed iagttages indenfor det relativt nye stortyske område. Således at forstå at i hver af de tidligere tyske delstats hovedstæder huserede lokale grupper af grafiske kunstnere eller individualister. Når disse så bragtes sammen f.eks. i “Deutsche Werkbund”, kunne noget helt særligt dynamiskt kreativt opstå i samspillet eller inspirationen, de mange kreative sjæle imellem. Desuden fandtes det særdeles originale Wiener Werkstätte en anelse mod syd, og flere af tidens kreative topfigurer, virkede både der og i tyske sammenhænge.
Nærværende foto viser 5 tyske tobaksdåser. Øverst tv den dystre “Grosse Sorte” fra Joh.Pet.Raulino & Co fra Bamberg. Th “Schiffer Gruss”. Nederst th “Sailors Pleasure” fra Joh.Wilhelm von Eicken, nederst tv “Heidelberger Schloss Schäg” fra P.J.Landfried. I midten “Sonnen-glanz” fra notoriske Franz Foveau som blandt mange positive tiltag til glæde for det kunstneriske miljø, ikke mindst i Køln, også husede den grafiske designer Fritz Helmuth Ehmke, hvis plakater og emballager foregriber fremtiden med mindst 25 år, men det håber vi at kunne vende tilbage til. Spørgsmålet: hvilken grafisk kunstner som har begået nærværende langtfra uspændende Foveau-dåse, må vi desværre for nærværende lade stå ubesvaret.
I Berlin fandtes flere grupperinger, men den vel nok vigtigste virkede for trykkeri virksomheden ” Hollerbaum und Schmidt”, hvis plakatkunstnere bla a tæller Bernhard, Erdt og Paul Scheurich. I München fungerede Ludwig Hohlwein som en slags inspirerende fyrtårn, han var i øvrigt en af de virkeligt få som foruden at fungere i perioden, vi her har i focus, også formåede at fungere under det nazistiske diktaturs betingelser. Cigaret -og tobaksproducenterne var ligeledes udbredt over det tidligere tyske småstats område, med tendens til at befinde sig i eller i nærheden af de tidligere hovedstæder. Berlin er nok i en klasse for sig, men i tidligere Sachsens hovedstad Dresden befandt sig ca 100 forskellige cigaretfabrikker, i Hamborg var der mange osv osv . Tit forstod producenterne at benytte dygtige, inspirerede og opfindsomme lokale grafiske kunstnere til at udføre, ofte både kampagne plakater og emballager i erkendelsen af indpakningens ikke helt ringe indflydelse på forbrugernes valg. Disse samspil af talent brugt på et eksploderende forbrugsmarked, i en tid hvor tilsyneladende næsten ingen stiller spørgsmål ved rygningens hovedrolle i menneskers sociale samværd, bevirker en helt fantastiskt og reklamemæssigt antageligt unik historisk geografisk situation som afføder, efter min bedste overbevisning, måske det ypperste indenfor grafisk design overhovedet. Man må også forstå at det antalsmæssigt drejer sig om et meget stort antal brands (cigaret-og tobaksmærker), antagelig har vi når medtælles varianter at gøre med et 6 cifret antal. Dette bevirkede at undertegnede stod med en slags luksusproblem når billedmaterialet til artiklen skulle udvælges, idet der er så fantastisk meget grafisk spændende at vælge imellem. Håber mine kære kritiske læsere synes det er lykkedes så nogenlunde.
Ønsker man at fuldende billedet af hvilke typer dåser som cirkulerede i Tyskland, og så mange andre steder for den sags skyld, i bemeldte periode, kommer man ikke uden om det store antal som havde orientalistiske motiver. Centralt på foto kan iagttages Lucian Bernhards “Kardash” omgivet af Sulima emballager, Leopold Engelhardt dåse samt Georg A.Jasmatzi`s 10 styks “Elmas” cigaretter.
Check venligst også billeder under TOBAKKEN ! Her drejer det sig om henholdsvis: tysk tobaksrelateret emballage 1 og 2 samt Waldorf Astoria.
Jacob Marstrands småkagedåse (antageligt) kunne være Danmarks ældste datèrbare dåse ? Den er fremstillet hos Dresdner firmaet Anton Reiche, som ellers især er kendt for storproduktion af chokolade forme i metal. At bagermester Jacob Marstrand, senere også borgmester i København, lader sin lille blik gavedåse fremstille så langt væk som i daværende Saxens hovedstad Dresden, kunne tyde på at det ikke har kunnet lade sig gøre herhjemme endnu. Marstrand har formodentlig skaffet sig chokoladeforme fra samme kilde, til brug i bageriet, så måske har det ikke været helt så kringlet som det kunne se ud, set fra nutiden. Carl Lunds fabrikker har muligvis været på banen, men nøjagtigt hvad de har kunnet og hvornår, må foreløbigt stå hen i det uvisse. Jagter man oplysninger om Carl Lund, præsenterer han sig så tidligt som i 1875 som fabriksejer. På dåsens låg er som firma mærke anvendt Thorvaldsens basrelief “Sommeren”. Dette firmamærke beskytter Marstrand i 1885.
Hovedbygningen fra udstillingen 1888 i København som er afbildet på dåsens side indikerer at vi tidsmæssigt befinder os i nabolaget af denne begivenhed. Der mangler stadig nogle puslespils brikker for at undertegnede tør domfælde endegyldigt om Marstrand dåsens datering ?
Så jeg lader den hænge en anelse i luften for nu …
I øvrigt måler dåsen lige godt og vel 15 cm i længden.
Jeg vil indledningsvis for en kort bemærkning bevæge mig over til parallelområdet reklameskilte. Årstallet er 1926, navnet er Mister York og hans skaber er tegneren Alfred Leete.
Jeg vil æde min gamle hat på ( jeg går i øvrigt ikke med hat!) at Aage Lippert havde truffet Mister York inden han en anelse senere tegnede den så berømte reklamefigur “Adamas manden”.
Specielt de kreative af menneskene går jo sjældent med skyklapper, eller er decideret ensporede. Designere, kunstnere og andre kreativt-udøvende mennesker er ofte, i det mindste periodevis, særdeles observandte. Gode idèer smitter, det er nærmest en naturlov. Bla.a. derfor vil man indenfor menneskelivets mange facetter meget ofte kunne støde på kopiering. Det foregår simpelthen alle vegne. Hvor ville eksempelvis det lille barns udvikling føre hen uden kopiering, men når kopiering går hånd i hånd med dovenskab, tidsnød eller manglende egen-originalitet, ja så fremkommer det man kunne give betegnelsen: TYVERI
2 skrivemaskinebåndæsker, henholdsvis en fransk og en dansk. Hvorvidt der i dette tilfælde er foregået inspiration, eller om det meget brugte “Merkurlogo” af andre årsager har “ramt” begge firmaer kan være vanskeligt helt at afgøre.
Smelter kopiering imidlertid sammen med origaniliteten hos den som kopierer, vil der højest kunne skimtes hvad vi vælger med rimelighed at betegne:INSPIRATION! Sidstnævnte forefindes heldigvis i stor udstrækning, og ja det synes jeg ganske simpelt ikke vi kan få nok af.
Hvis vi tillige tør løfte en flig for den forestilling at tanker er noget vi i en vis forstand tilkopler os, mere end totalt privat åndeligt “materiale”, jamen så kunne det være en plausibel forklaring på, langt tilbage i tid – liggende fænomener som, at bue og pil er blevet opfundet ca samtidigt i vidt forskellige fjerntliggende kulturer ? Prøv selv kære læser af dette, at mærke efter om muligt, hvor dine inspirationer kommer fra. Måske vil du derved komme på en spændende opdagelsesrejse ? Og er du som udgangspunkt en doven natur, vil jeg håbe for dig at du på rejsen må komme i kontakt med egen originalitet, således at også for dig, hvad der måske startede som tyveri, derved bliver forvandlet til inspiration. Kopiering deltager vi alle i ! Eller sagt pænere, vi inspirerer hinanden.
På illustrationerne i tilknytning til artiklen ses et par eksempler på inspiration eller tyveri fra dåsernes verden. Under alle omstændigheder kopiering. Jeg er desværre p.t. ikke i besiddelse af præcise dateringer som ville kunne udpege original kontra kopi.
Det synes dog hævet over enhver tvivl at enten det danske tobaksfirma C.B.Møller med deres “The Pocket Mixture”, eller den norske “The Carter Mixture” fra J.L.Tiedemann, har ladet sig inspirere af den anden part, men altså hvem der låner må for nærværende stå ubesvaret hen.
Hvad angår skildpaddeskjold-dåserne vover vi følgende gæt. Da Churchmans engelske “Tortoiseshell Smoking Mixture” dåse lander på henholdsvis det norske og det danske marked (i dk i 1912), og antagelig, grundet sit sofistikerede ydre, straks erobrer betragtelige markedsandele, vækker det naturlig uro blandt de lokale tobaksudbydere.
Gode råd er dyre, og hos det danske tobaksfirma E.Nobel foranlediger situationen til at kopiere skildpaddeskjolds effekten plus tilføre slet skjult kopi af Players sømanden, i mystisk rokokkoramme midt på dåselåget. Hvem ved? måske havde man hos firmaet, relativt kort tid forinden, diskuteret truslen fra netop sidstnævnte firma, så her slås 2 fluer med et smæk? Det norske tobaksfirma M.Glott slipper måske en anelse mere elegant fra “tyveriet”, med deres “President Smoking Mixture”?
( foto til højre ) Her ses 3 dåser der synes stærkt i familie med hinanden! Da den engelske til højre er så tidlig som 18-halvfjerserne, i øvrigt fremstillet hos den engelske blikvarefabrikant Huntley,Boorne & Stevens, forekommer det mig mest sandsynligt at Jacob Marstrand er den inspirerede. Hans firmalogo Thorwaldsens relief: “Sommeren”,som jo pryder begge hans blikdåser, tager han først i brug i 1885.
Hvad datering af de øvrige ovenfor afbildede dåser angår, må det for nærværende temmelig upræcise: første tredjedel af det tyvende århundrede, desværre tages i brug.
Skrivemaskinebåndæskerne måler 6,5 cm gange 6,5 cm henover lågene. “President Smoking Tobacco” måler små 11 cm i længden. “The Carter Mixture” måler en anelse over 11 cm. Den særdeles bedagede Huntley & Palmer dåse måler 15,5 cm i længden.
Som rosinen i pølseenden bringes lille afsluttende tilføjelse i form af foto af 2 aluminiums dåser. I det mindste “aluminiums-like”-dåser ?
Tror ejheller der hersker tvivl om her hvorvidt Brødrene Braun har skævet en anelse til Oscar Hermann Werner Hadanks “Overstolz”-zigaretten fra midt tyverne. Dog har vi for nærværende ingen præcis datering af den danske dåse.
Skulle imidlertid nogen iblandt vore opmærksomme og observante læsere skue, måske en annonce, i en eller anden datèrbar sammenhæng, som placerer Brødrene Brauns “B.B.-Blanding” i 1925 eller gerne tidligere, modtages med kyshånd efterretning herom. Et sådant veldokumenteret “fund” ville jo unægtelig ændre en del i vor generelle opfattelse af tingenes tilstand, og det er nu dejligt til stadighed at få sine fordomme udfordret.
Det virker usandsynligt for os i nutiden, hvis ikke mindst den ene her må have haft kendskab til den anden. Til højre tysk cigaretblikdåse fra ca 1900-1910, til venstre svensk tændstiksæske etiket, som pt er udateret.
En interessant kaffedåse fandt vej til samlingen ved årsskiftet 2006-07. Det drejer sig om en rektangulær (blødhjørnet) “køkkenstørrelses” kaffedåse af 17 cm`s højde, og dens kvadratiske grundmål er 10,4 cm x 10,4 cm. Standen kunne gerne have været lidt bedre, bla.a. var den forsøgt renset, og har derved fået en slags permanent klæbrig overflade. Dog er 2 af dåsens sider rimelige, hvilket gerne skulle fremgå af billedet.
Dåsen er en reklamesouvenir for kaffefirmaet “Nordisk Kaffe Kompagni” med hovedaddresse i Københavns frihavn. Firmaet er stiftet i 1896 og blandt samlere af kaffedåser er firmaets dåser langtfra ukendte. Panelet har kendskab til ca 10 forskellige hvoraf de 3 (nu 4) er i køkkenstørrelser. Samtlige, på nær den nyopdukkede, er cylindre, dog findes tillige særlig gammel rektangulær butiksdåse type. Karakteristisk for firmaets dåser er dels Merkur/Hermes stående på klode som firmalogo, samt næsten konsekvent opremsning af i hvilke byer firmaet havde risterier prydende dåsernes dekorerede sider.
Firmaet havde frem til nærværende nyopdukkede dåse tilsyneladende fulgt følgende farvestrategi. De ældste cylindriske havde rød grundfarve, som for butiksdåsestørrelsernes vedkommende bliver afløst af blå.
En enkelt køkkenstørrelsesdåse stikker voldsomt ud idet den afbilder krigsskibet Niels Juel fra den danske marine, dog optræder Hermes/Merkur stadig, blot mere sekundært og foruden København er på dåsens sider opremset 7 forskellige bynavne der huser firmaets risterier . Marinemotivsdåsen kan sandsynligvis ret præcist dateres til 1930 (give and take et par år) og den danner måske skæringspunkt imellem de ældre røde butiksdåser og de nyere blå.
Tilbage til den nyopdukkede som er fra Malmø! Af alle bynavne nævnt på Nordisk Kaffe Kompagni`s dåser som vi i øvrigt kendte til, har Malmø aldrig optrådt! På den nyfundne malmødåse nævnes B.W.Jacobsson som partiförsälger. Dåsen har brun orange bundfarve med guld og sort påtryk. Datering : imellem 1921 og 1925. Malmødåsen er fremstillet af blikvarefabrikant også fra Malmø, hvilket fremgår af noget slidt påskrift som kommer tilsyne nær dåsens overkant, når låget løftes. Låget er hæftet bagtil ved hjælp af ca 7 cm tynd metaltråd, som i øvrigt mangler på nærværende eksemplar. De på dåsen påtrykte bynavne er foruden Malmø henholdsvis: Aarhus, Odense, Esbjerg, Haderslev & Helsingfors.
Med fremkomsten af nærværende dåse har vi altså for første gang oplysning om og bevis for at Nordisk Kaffe Kompagni for en formodentlig ganske kort periode havde en risteri-filial i Malmø. Man kan undre sig over at Malmø intetsteds i øvrigt er nævnt ? og spekulere en anelse over hvad det mon kan skyldes ? Altså hvorvidt dette forhold alene kan tilskrives et eventuelt meget kort malmø eventyr ?
