Del 1
På nærværende afbildninger ses spændende eksempler på den suveræne tyske design og emballagekunst. Hans Rudi Erdt har begået Mahalla Problem fabrikkens 100 stk Moslem cigaretter. Designet er outstanding og er tilbage fra ca 1910.
Ernst Udet (tysk flyver es fra 1.verdenskrig) fra Lessing er det indtil videre ikke lykkedes at sætte kunstnernavn på. Derimod skulle Cassanova cigaretfabrikkens Rubensdåse uomtvisteligt stamme fra Ludwig Hohlweins hånd. Den expressionistiske tobaksdåse Islam Auslese fra tobaksfabrikken Vincetti i Køln er signeret Corty, hvilket må dreje sig om den tyske plakat kunstnerinde Dore Mönkmeyer Corty. De øvrige har jeg p.t. ikke andet på end den udsøgte nydelse de bringer mig når jeg jævnligt tager mig tid til at betragte dem. “Moslem”-dåsen er 14,5 cm lang.
Del 2
Navnet Lucian Bernhard vækker genklang hos de fleste plakatelskere! Her ses 9 cigaret blikæsker der sandsynligvis alle er designet af denne mester. Samtlige stammer desuden fra den jødisk ejede cigaretfabrik “Manoli” i Berlin. “Fantomo” er 12 cm lang.
(check også artiklen:” Hyldest til tysk tobaksemballage 1900-1930″ under forskning)